Værdisætning af Rungsted Havn

Hvad er Rungsted Havn værd? Hvilken betydning har Rungsted Havn for Hørsholm Kommune? Det har vi undersøgt i en værdisætning af Rundsted Havn med fokus på de økonomiske effekter af Rundsted Havn og livet på Rungsted Havn.
Ny model til værdisætning af lystbådehavne i Danmark
Danske lystbådehavne spiller en væsentlig rolle i det lokalområde, de er en del af. De er blandt
andet et aktiv for bådpladsejerne. De tiltrækker turister i form af gæstesejlere, autocampere,
gæster til diverse events som for eksempel koncerter, vandsport og andre aktiviteter, der
afvikles på eller ved lystbådehavnene.
De huser restauranter, caféer, ishuse og meget andet. Og de er ofte et yndet mål for lokale, der ønsker at gå en tur i spændende maritime omgivelser. Men hvad er en lystbådehavn egentlig værd? Hvad bidrager den med til et lokalområde – økonomisk og i forhold til livskvalitet for de mange forskellige typer brugere? Svaret på dette spørgsmål er oftest ubesvaret.
Med dette afsæt har Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, i samarbejde med
rådgivningsvirksomhederne Hird&Ko ApS og Realise Danmark ApS udviklet en model til
værdisætning af lystbådehavne i Danmark. Modellen er udviklet i perioden 2024-2025.
Hvad er Rungsted Havn værd?
Rungsted Havn har nu fået udarbejdet en værdisætning af havnen i efteråret 2025.
Resultaterne af værdisætningen kan læses på Rungsted Havns hjemmeside, hvor værdisætningsrapporten også kan tilgås: https://rungsted-havn.dk/pressemeddelelse-hvad-er-rungsted-havn-vaerd-for-hoersholm-kommune/ – https://rungsted-havn.dk/wp-content/uploads/2025/11/Vaerdisaetning-af-Rungsted-Havn-2025.pdf.
For nærmere information om værdisætning af lystbådehavne
Kontakt: Brian Gardner Mogensen, partner, mobil: 60522561 eller e-mail: [email protected]
