Realise Danmark ApS logo i mørk farve

Husk tilmelding til investeringsseminar i turisme den 6. juni 2016 på Severin Kursuscenter i Middelfart

Author Brian Gardner Mogensen profile picture Brian Gardner Mogensen
Turisme

Realise og Kvistgaard+Hird inviterer i 2016 til en række seminarer, der sætter fokus på det stadig stigende, og i dag meget omtalte, behov for flere investeringer i dansk turisme – det gælder i forhold til overnatning, infrastruktur, oplevelser, lystbådehavne, restauranter, infrastruktur, byfornyelse og special interest faciliteter og meget mere. Investeringer skal selvfølgelig passe til det enkelte sted.

Det kræver viden om, hvad det konkrete sted er for en størrelse i dag. Hvad er stedets helt særlige ånd, udviklingshistorie og fortælling? Det kræver også en forståelse for, hvordan investeringer vil påvirke stedet, herunder effekter i forhold til både investorerne og samfundet – lokalt og nationalt. Med andre ord: hvordan kommer vi fra en god idé til målbare effekter på parametre som: beskæftigelse, produktion, bruttoværditilvækst og skatteindtægter.

Det handler i dag om at forstå ”The Business of Place®”. Mavefornemmelser gør det ikke alene. Vi tror på, at der er et uforløst potentiale for investeringer i hele Danmark – det gælder både

offentlige og private investeringer. Men hvordan tiltrækker og realiserer man disse investeringer, hvordan tænker investorerne, hvordan kommer man i kontakt med dem og hvordan taler man med dem?

Dette er nogle af de spørgsmål, vi tager op.

Program

14.00 – 14.05 Velkomst v/ John Hird, Kvistgaard+Hird

14.05 – 14.15 Hvorfor tale om “The Business of Place®”? v/Peter Kvistgaard, Kvistgaard+Hird

14.15 – 14.25 Hvad er en god investering? Hvad er en dårlig investering? v/Brian Gardner Mogensen, Realise

14.25 – 14.55 Spørgsmål og debat

14.55

– 15.10 Kaffe- og kagepause

15.10 – 15.20 Hvordan tænker den private investor? Hvad skal der til før, der investeres v/Allan Munk, bygherrerådgiver og forretningsudvikler, MOE

15.20 – 15.30 De 10 gode råd om investeringer – til at tage med hjem – og oplæg til debat v/ Brian Gardner Mogensen og Peter Kvistgaard

15.30 – 16.00 Spørgsmål og debat

16.00 – 16.30 Kaffe og netværk

Praktisk info

Tid og sted for det første seminar

Den 6. juni 2016 kl. 14.00 -16.30 på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.

Tilmelding

Send en mail til [email protected] senest den 23. maj 2016.

Pris

Kr. 250, inkl. moms pr. deltager.

Datoer for fremtidige seminarer

Nordjylland: mandag den 5. september 2016

Sjælland: mandag den 3. oktober 2016

Midtjylland: mandag den 7. november 2016

København: mandag den 5. december 2016

Alle dage 14.00 -16.30.

Steder for afholdelse af seminarerne følger snarest.